Vores historie

Et hold af stærke kompetencer 

content/historien.jpg

Vi er stolte over at være et åbent landbrug, der viser omver­denen, hvordan fødevarer i verdensklasse bliver til. Go­-gris I/S blev etableret i 2008 af brødrene, Poul-­Erik og Hans-­Jørgen Mogensen, sammen med deres sønner, Mads og Martin Mogensen, og deres gode ven, Jonas Midtgård. 

Vi driver i fællesskab et landbrug med 1.000 søer, der leverer smågrise til 32.000 slagtegrise om året. Hertil drives 970 hektar markdrift med raps, frø og korn, som gør os 100% selvforsynende på foder til vores griseproduktion.

Vi har i alt ni ansatte, der sammen med ejerkredsen arbejder med landmandsskab i verdensklasse fordelt på vores seks gårde, der lægger tæt på hinanden. 

Ballegård
Købt af Hans-Jørgen i 1975 og har i dag en årsproduktion på 8.000 slagtegrise. Der er eget mølleri på ejendommen og kornopbevaringen til 9.000 tdr. 

Stenkær
Købt af Poul-Erik Mogensen i 1973 og har gennem tiderne haft malkekvæg og grise på ejendommen. Mads købte Stenkær i 2016 som første led i generationsskiftet. Her produceres 20.000 smågrise. Her har vi også vores mølleri, der blander foder til 1.000 søer, 36.000 smågrise og 16.000 slagtegrise. Der er kornopbevaring til 10.000 tdr.

Evasminde
Købt af Jonas Würtz i 2007. Ejendommen kan dateres tilbage til 1880, og der har været både køer og grise på ejendommen gennem tiderne. I dag er der 1.000 søer, der producerer ca. 35.000 7 kg. Grise. Derudover er ejendommen på 50 ha. Ager med div. afgrøder.

Lillerup
Købt af Martin Mogensen i 2006 og kan dateres tilbage til år 1500 – nuværende stuehus er dog fra 1825. Der har været både køer og grise gennem tiderne, men har ikke haft nogen animalsk produktion siden 1980. I dag har vi vores maskinpark samt tørreri og kornopbevaring til ca. 60.000 tønder.

Rådved Nygård
Købt af Poul-Erik Mogensen i 1991. Der er i dag en årsproduktion på 6.150 slagtegrise og eget mølleri. Her er endvidere planlager til græsfrø. Gården bliver bestyret af vores medarbejder Uwe, der bor på gården med sin familie.

Ørskov Overaard
Købt af Mads Mogensen i 2008. Gården har en årsproduktion på 12.400 smågriese (7-30 kg.) samt 50 ha.

Hårup
Lejet slagtegrisestald med kapacitet en på ca. 12.800 slagtegrise. Vi transporterer vores eget slagtegrisefoder til ejendommen fra mølleriet på Stenkær.

Skovlund
Blev købt i 1984 og hører under Ballegård. Her har der været en årlig slagtegriseproduktion på 1.500 slagtegrise frem til 2010, hvorefter staldanlægget blev lukket ned. 

Profilbrochure

Herunder kan du læse vores profilbrochure, og lære os bedre at kende. Klik blot på brochuren.

content/mockup-profilbrouchure.png

 

bubble